Vitaliserings- og Balancemodellen er to af grundmodellerne i den integrative Vitaliseringspsykologi, som er udviklet af Jan Tønnesvang professor på psykologisk institut, Aarhus universitet.

Vitaliseringsmodellen bruger jeg i undervisningen af professionelle som udgangspunkt for at se behovene bag børn og unges adfærd.

Vitaliseringsmodellens fire eksistentielle psykologiske behov er:

1) at blive set, hørt og accepteret for den man er

2) at kunne mestre, altså at opleve man lykkes i det man gør

3) at kunne se mening her og nu, og at kunne se sig selv ud i fremtiden

4) at være en del af et fællesskab, oplevelsen af at man høre til

Vitaliseringsmodellen

 

Balancemodellen bruger jeg til at tydeliggøre børn og unges eventuelle uhensigtsmæssige strategier, som kompenserer for ikke mødte behov. Modellen viser hvordan man kan udvikle en negativ adfærd, når man ikke “iltes” (oplever “psykologisk ilt”) i de fire forskellige behovsområder.

”Psykologisk ilt” er et begreb professor Jan Tønnesvang bruger som beskrivelse for dét, at lige som kroppen har brug for organisk ilt, har eksistensen brug for psykologisk ilt, som opstår, når vi oplever os mødt i vores eksistentielle psykologiske behov.

Balancemodellen