Min baggrund

Uddannelse:                                                                       
  • Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år v/ ID-Academy
  • Konfliktmægler, v/ Center for Konfliktløsning
  • ATR-træner (ART: Aggression replacement training), v/ ART Senter Norge, Diakonhjemmet
  • 3-årig mentoruddannelse (meditation, bevidsthedstræning og mentorship) v/ Coach og bevidsthedslærer Richard Moss i USA
  • Facilitator af Cirkelsamtalen og den Genoprettendes samtale – Restorative approaches in youth settings v/Belinda Hopkins
Erfaring:

Jeg har arbejdet med udsatte børn og unge siden 2002.

I 2008 blev jeg ansat i myndighedsområdet for unge der har begået kriminalitet i Aarhus kommune som behandler. Her startede jeg projektet ”Genoprettende Ret” op med henblik på, i et samarbejde med Konfliktråd ved Østjyllands Politi, at få unge som havde begået kriminalitet til at møde deres ofre.

Under arbejdet med Genoprettende Ret, fungerede jeg, udover behandler, som konfliktmægler og kontaktperson.

Efterfølgende har jeg arbejdet i psykologvirksomheden Ungliv.dk som er specialiseret i terapeutisk arbejde med børn og unge, hvor jeg primært fungerede som underviser og supervisor for professionelle der arbejdede med udsatte unge.

Senest har jeg været ansat som pædagogisk konsulent på en særlig udsat skole i Aarhus Vestby kun med tosprogede elever, hvor opgaven bestod i at støtte lærere og ledelse i at praktisere og implementere en Genoprettende tilgang på skolen i forhold til forebyggelse og håndtering af konflikter.

Jeg er i dag tilknyttet Konfliktråd ved Østjyllands Politi som konfliktmægler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *