I samarbejde med skoleforsker og forfatter Gro Emmertsen Lund arbejder jeg med at udbrede pædagogikken bag Restorativ praksis i arbejdet med børn og unges trivsel og konflikthåndtering.
Vi har sammen udgivet tre vejledningshæfter, der knytter sig til bogen
Restorativ Praksis – Stærkere fællesskaber i skolen (2024) af Gro Emmertsen Lund og John Winslade.
Bogen og hæfterne kan købes ved forlaget Dafolo:
Derudover kan du læse mere om restorativ praksis på Dansk Institut for Restorativ Praksis’ hjemmeside:
www.dirp.dk og læse denne Guide til genroprettende mæglingsprocesser
Hvad er restorativ praksis?
Restorativ Praksis er en relationel tilgang til pædagogik, ledelse og konflikthåndtering med fokus på at opbygge, vedligeholde og genoprette relationer i fællesskaber. Grundtanken er, at stærke og inkluderende fællesskaber ikke opstår af sig selv – de skal udvikles bevidst og vedligeholdes over tid.
I praksis indebærer RP en række metoder og processer, som kan bruges både forebyggende i hverdagen og når der opstår konflikter, mistrivsel eller samarbejdsproblemer. Når relationer bliver belastet eller brudt, arbejder man restorativt med at skabe dialog, forståelse og ansvar, så relationerne kan genoprettes, og fællesskabet styrkes.
I en restorativ proces får alle involverede mulighed for at blive hørt, dele deres oplevelser og forstå hinandens perspektiver. Fokus er på læring, ansvar og fremadrettede løsninger frem for skyld og straf.
Restorativ Praksis anvendes i dag i skoler, institutioner, organisationer og lokalsamfund i mange lande og har vist sig at kunne styrke trivsel, relationer, samarbejde og fællesskab – samtidig med at konflikter, mobning og eksklusion reduceres.
Anvendelse i praksis
Restorativ praksis kan anvendes i forskellige sammenhænge:
xx
• Facilitere dialog i klasserum
• Arbejde med relationer i teams
• Styrke klasse- og gruppekultur
• Genoprettende samtaler
• Dialogcirkler
Konflikthåndtering
• Genoprettende samtaler
• Neutral facilitering af dialog
• Mægling mellem parter
xx
Samarbejde og ledelse
• Refleksion og teamprocesser
• Forebyggelse af mistrivsel
• Udvikling af psykologisk tryghed
xx
•
At rette op på skaden
Restorativ praksis, bedre kendt fra den engelske betegnelse Restorative Justice (Zehr, 2015), er mit udgangspunkt, når jeg underviser i konflikthåndtering og håndterer konflikter.
Fokus er på at bruge konflikterne som mulighed for læring og udvikling for børn og unge.
Omdrejningspunktet er ikke at finde den skyldige og give en passende straf, men at motivere den involverede til at rette op på skaden og støtte en mere hensigtsmæssig adfærd fremadrettet.
I arbejdet undersøges:
• hvem der er blevet berørt
• hvordan de er blevet berørt
• hvilke behov der er opstået
• hvordan relationen kan genoprettes
Børn og unge inddrages aktivt i processen – konflikten tages ikke fra dem, men bruges som anledning til læring og ansvar.
En mulighed for læring og udvikling
Når konflikter håndteres genoprettende, er fokus ikke alene på at løse den konkrete situation, men på at skabe miljøer, hvor børn og unge udvikler deres personlige og sociale kompetencer.
I en kultur præget af skyld, skam og straf lærer man at skjule fejl og placere ansvar hos andre.
I en kultur med fokus på ikke-mødte behov, støtte og genoprettelse vokser ønsket om udvikling – både hos børn, unge og voksne.
Oplæg om Restorativ Praksis
I mine oplæg om Restorativ praksis (det genoprettende konfliktparadigme) præsenterer jeg den historiske og filosofiske baggrund for Restorative Justice.
Derudover går jeg i dybden med, hvordan den restorative tilgang kan omsættes i praksis – blandt andet gennem eksempler fra mit arbejde i skole-, SSP- og myndighedsregi.
Undervisning i arbejdet med børn og unge
Undervisningen kan blandt andet omhandle:
• Restorativ (genoprettende) praksis
• Konflikthåndtering og mægling
• Relationskompetencer
• Mentorfunktion
• Klasse- og gruppekultur