Min coaching tager afsæt i spørgsmålet om mening – og i ønsket om at finde en bæredygtig retning, der stemmer overens med den enkeltes værdier og livssituation.
Jeg tilbyder coaching til både unge og voksne – fra unge, der kæmper med retning, trivsel eller relationer, til professionelle og ledere, der står i komplekse arbejdssituationer eller oplever konflikter og belastning i deres arbejdsliv.
I coachingforløb stræber jeg efter at understøtte vedkommendes ståsted på en måde, hvor der ikke bliver “bygget oven på et skrøbeligt fundament”, men hvor fundamentet styrkes, før der eventuelt bygges videre.
Det betyder, at vi først undersøger, hvad der er meningsfuldt for den enkelte, og hvilke værdier, kvaliteter og indre ressourcer der skal danne grundlag for den videre udvikling.

xx
Coaching kan tage afsæt i:
• personlige dilemmaer og livsvalg
• relationelle udfordringer
• ledelsesmæssige spændinger
• samarbejdsvanskeligheder
• oplevelser af fastlåshed eller mistrivsel
Formålet er ikke at levere hurtige løsninger, men at skabe klarhed, styrke selvforståelsen og understøtte en bevægelse, der er forankret i den enkeltes egne værdier og retning.
